Brænder du for at udvikle og forme fremtidens digitale IT-platforme?

Har du interessen, lysten og evnen til at være med til at udvikle og bygge fremtidens digitale løsninger, så er det dig vi har brug for i Framework Digital.

Vi søger nyuddannede såvel som erfarne kandidater med lyst på spændende og udviklingsrige karrieremuligheder. Som IT-konsulent hos Framework bidrager du til at vores kunders behov omsættes til den helt rigtige tekniske løsning, det betyder at vi arbejder med de nyeste teknologier og metoder indenfor SAP, Java og Microsoft, hvorfor det er vigtigt at du trives med at udvikle dig fagligt hele tiden.

Vi arbejder i high-performance projektteams hvor dine kolleger har forskellig alder, baggrund og kompetencer, vores sammenhold er stærkt og vi leverer altid varen. Samtidig forstår vi værdien og vigtigheden ved at passe på hinanden, og være social når lejligheden byder sig.

Vores projekter omfatter nogle af de mest komplekse og udfordrende opgaver i den private og statslige sektor i Danmark

Den typiske kandidat

Du har en IT-teknisk baggrund som kandidat eller bachelor eller også har du efter endt uddannelse fundet ud af at du er rigtig dygtig til IT og ERP-systemer og brænder for området. Det vigtigste er at du har lyst til at dygtiggøre dig sammen med nogle af de skrappeste på deres felt Danmark. Du har et personligt drive, er videbegærlig, og har humor. Desuden behersker du dansk og engelsk i skrift og tale, er robust og samarbejdsorienteret.

For de rigtige kandidater tilbyder vi et unikt uddannelsesforløb som vil sikre du opnår den nyeste viden som du har brug for til at løse dine opgaver. Det er et forløb over 8-12 måneder som veksler mellem undervisning, selvstudie og faktiske opgaver hos vores kunder. Forløbet afsluttes med en eftertragtet certificering indenfor enten SAP eller Microsoft

Eksempler på arbejdsopgaver.

  • Deltage i teknisk design af Cloud kundeløsninger og systemkomponenter
  • Have ansvar for funktionelle områder af løsningen
  • Dele din viden med kolleger inden for de områder hvor du bliver eksperten.
  • Programmerings- og konfigurationsopgaver i alle områder af teknologistakken (ABAP, Java, Azure, .NET mfl.) f.eks integrationer til andre systemer, udvikling af UI, Portal og webløsninger, udvikle migreringsprogrammer og konverteringsværktøjer med mere. 
  • Lave kundetilpasninger i SAP Cloud framework.

Vi er en virksomhed i vækst hvor vi i årene fremover ser ind i at skulle levere mange og mangeartede projekter og teknologier, heraf vil der også være adskillige områder du på sigt kan vokse ind i og få ansvar for.

Om du ønsker at blive teknisk ekspert på et område, løsningsarkitekt, teknisk projektleder, designe infrastruktur eller være mere kundevendt vil du, din mentor og kommende leder sammen finde ud af.  Hovedbudskabet er at vi er i vækst hvilket betyder vores dagligdag ikke er statisk, men fuld at nye spændende udfordringer og muligheder - har du talentet har vi ansvaret.

Framework Digital vokser – og det stiller krav.

Vi er en førende Dansk SAP-konsulentvirksomhed i kraftig vækst. Vi har fokus på forretningstransformation og optimering, hvor den digitale dagsorden vores kerne-dna.

Vi sikrer at vores kunder opnår den bedst mulige forretningsværdi gennem deres SAP-platforme i hele værdikæden. Vi arbejder som betroede rådgivere i spændingsfeltet mellem det teknologiske univers og re-design af vores kunders forretningsmodel. Vi understøtter den samlede digitale transformation – fra forretningsprocesser og værdikædeoptimering, til realisering og implementering samt drift, vedligehold samt løbende forbedringer.

Kan du se dig selv hos os?

Som del af Framework Digital vil du opleve en fantastisk arbejdsplads med højt til loftet, humor og spændende og krævende opgaver. Du vil blive udfordret både fagligt og personligt, samtidig vil du være omgivet af de dygtigste kolleger som findes, som altid er klar til at hjælpe, ligesom du vil opleve effekten af ægte teamwork.

Vi tilbyder en stilling, som du selv i høj grad har indflydelse på at påvirke og udvikle, hvor vi forventer du selv vil bidrage med tidligere erfaringer og løsninger.  

Er du klar til at til at være med på rejsen, så glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningerne behandles som de modtages.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive til HR@frameworkcph.com på eller til Peter Helsø på phe@frameworkcph.com.