SAP Teknisk Projektleder

Er du passioneret omkring SAP teknologi og projektledelse?

Så er Framework Digital det rette sted for dig!

Hos Framework Digital er vi på udkig efter en teknisk projektleder med SAP erfaring og forståelse omkring de tekniske discipliner i og omkring SAP Basis.

Hvem er vi?

Alle kunder der har SAP som deres tekniske fundament til at sikre afviklingen af SAP applikationer har behov for en samarbejdspartner. Framework Digital har et samarbejde omkring SAP med flere store og mindre virksomheder, hvor vi hjælper med alt fra rådgivning og projektudførelse til support og drift af deres SAP platform. Hertil kommer mange nye vundne opgaver, som stiller krav til os som virksomhed i forhold til at levere den bedst mulige kvalitet hver gang. Vi ved godt vi er ambitiøse i vores valg af løsninger på kunders og egne vegne og vi udfordrer os selv og arbejder altid på at lære, forny og optimere vores ydelser og services.

Denne stilling venter på dig!

Vi er en leveranceorienteret forretning med høje ambitioner omkring vores kvalitet. Derfor har vi brug for dig der har en solid forståelse for SAP og projektledelse baseret på de tekniske områder inden for SAP. Du vil arbejde tæt sammen med vores ledelse og vores leveranceteam ligesom du vil være i tæt kontakt med vores kunder og trives med at have en god og konstruktiv dialog med kunderne. Med overblik og erfaring vil du også kunne indgå som rådgiver i de løsninger og implementeringsopgaver som Framework Digital leverer til kunderne.

Vi byder gerne dig velkommen, som kan se dig selv indenfor følgende discipliner:

Tekniske kompetencer:

  • Du har SAP erfaring og forståelse omkring SAP Basis
  • Du kan dokumentere og beskrive IT løsninger
  • Du har en solid forståelse for SAP systemarkitektur

Projektledelse:

  • Du har erfaring og interesse i teknisk projektledelse
  • Du kan planlægge, eksekvere og følge op på opgaver og leverancer
  • Du må gerne have ambitioner om at udvikle dit lederskab og blive leder for et team

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder dig til gengæld at blive en del af en spændende IT virksomhed centralt placeret i København. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi kommunikerer åbent og stræber efter at blive bedre sammen. Du vil blive udfordret både fagligt og personligt men altid med kolleger, der er klar til at hjælpe ligesom du vil opleve effekten af ægte teamwork. Vi er en arbejdsplads du i høj grad, kan påvirke og udvikle.

Er du klar til Framework Digital, så glæder vi os til at modtage din ansøgning på hr@frameworkcph.com senest den 1. maj 2022. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Peter Helsø på telefon 2539 1434.